Nye standarder for produktion
I LOGSTORs produktionsproces fremstilles rørene i én uendelig længde frem for enkeltvist. Medierørene føres vandret ind i produktionsanlægget og samles til en lang, ubrudt linje. Isoleringsskummet støbes på (aksialproces) eller sprøjtes (spiralproces) direkte på stålrøret, afhængigt af størrelse. Den kontinuerlige metode kræver mindre skummængde for at opnå en bedre isolering end traditionelt producerede rør.
Aksialproces
Aksialproces er en produktionsmetode hvor rørene isoleres kontinuerligt i en vandrende støbeform, hvor PUR-materialet flyder rundt om røret. Herefter fortsætter det færdigstøbte skumisolerede rør gennem en ekstruder, hvor HDPE-kappen smeltes på.
Spiralproces
Spiralproces er produktionsmetode hvor PUR-materialet sprøjtes på medierøret, mens det roterer om sin egen akse i sin passage gennem produktionsanlægget. Herefter ekstruderes HDPE-kappen på i baner i en spiralproces, mens rørene fortsat drejer rundt om sig selv.