Fordele
- Egnet til temperaturområdet fra 120 °C til 250 °C
- Til såvel fritliggende som jordlagte installationer
Konstruktion
Et præisoleret HT system består sædvanligvis af tre dele:
Medierør
Centreret i isoleringen finder man medierøret, som typisk er et sømløst stålrør i materialekvalitet P235GH i henhold til EN10216-2 (st.35.8I). Af andre mulige materialekvaliteter kan blandt andet nævnes længdesvejste stålrør i P235GH i henhold til EN10217-2 (st.37).
Isolering
Isoleringen omkring medierøret består enten af:
- Polyisocyanurateskum (PIR skum) eller
- Polyurethanskum (PUR-skum kombineret med mineraluld)
Kappe
Ydersiden består af en beskyttende polyethylenkappe (PE-HD).
Fritliggende højtemperatursystem:
Det fritliggende system leveres medPIR-skum og er et fastrørssystem. Det indebærer, at kapperøret følger medierørets ekspansion, og rørbæringer kan monteres direkte på kappen. Ekspansion optages som regel i bøjninger og udover at kunne anvendes fritliggende, kan det også anvendes til jordforlagt installation.
- Til driftstemperaturer fra 120 °C til 170 °C.
Jordlagt højtemperatursystem (HT3):
Det jordlagte system leveres med PUR-skum og mineraluld, og fungerer som et glidesystem, dvs. at medierøret ekspanderer inde i isoleringen uden at fremkalde bevægelser i kapperøret i jorden. Ekspansion optages i kompensatorer eller ekspansionsbøjninger.
Vi har to standardisoleringsserier.:
- Serie 210 til driftstemperaturer fra 120 °C til 210°C.
- Serie 250 til driftstemperaturer fra 120 °C til 250°C.
Fra rør til system
Et velfungerende rørsystem afhænger af dets samlinger. Industrielle rør fra LOGSTOR kan kombineres på adskillige måder, afhængigt af den krævede rørføring. Den enkleste og billigste løsning er at vælge lige rør og samle dem vha. muffer. Men de kan også samles med standardfittings og -muffer. Hvis det kræves, kan vi levere et specialdesignet system med specialfittings som totalløsning. Uanset kravene kan systemerne monteres hurtigt og effektivt en gang for alle vha. vores omfattende program af standardsamlesæt, som består af lige muffer, bøjninger, T-muffer, endekapper og andre fittings – næsten lige så let som et LEGO-sæt.
Økonomiske fordele
De mange tekniske fordele giver den optimale driftsøkonomi for rørsystemet i hele dets levetid, hvilket indebærer, at det forrenter sig i løbet af få år. Primært som følge af:
- Reducerede montageomkostninger
- Hurtig, problemfri montage uden lange afbrydelser
- Minimale vedligeholdelsesomkostninger
- Lang levetid
Totalløsninger sikrer investeringen
Ud over at være leverandør af rør er LOGSTOR også en effektiv partner. Vores mange specialister sikrer planlægning og korrekt gennemførelse af projekterne, så løsningen bliver optimal ud fra det aktuelle behov.