Stor udbredelse
Fjernkøling er meget udbredt i den svenske hovedstad. Faktisk er 7 mio. kvadratmeter erhvervsområde i Stockholm sluttet til fjernkølenettet. Byens fjernkølenet er sammensat af flere anlæg med varierende kapacitet fra 3 MW til 228 MW. Det største er det, der forsyner de centrale dele af Stockholm. Det kan virke paradoksalt, at fjernkøling i stor skala fik en flyvende start i Nordeuropa, med tanke på, at kølebehov normalt forbindes med Sydeuropa. Fjernkøling blev indført i Stockholm i 1994, og markedet reagerede positivt. Det skyldtes delvist en politisk beslutning om udfasning af CFC- og HCFC-kølemidler, da disse forårsagede en omfattende nedbrydning af ozonlaget.
Større behov end forventet
Energiselskabet Fortum er den største aktør inden for fjernkøling i Stockholm. Virksomheden står alene for halvdelen af den samlede svenske fjernkøleforsyning. Fortum opdagede hurtigt, at behovet for køling strakte sig over en større del af året end forventet. Det skyldes, at behovet ikke kun er knyttet til varmt vejr, men også til nødvendigheden af at nedkøle elektronisk udstyr. Læg dertil behovet i forbindelse med køle/fryseanlæg samt erhvervs- og industrianlæg. I elforsyningsanlæg med spidsbelastninger om sommeren giver fjernkøling den maksimale besparelse. Men eksemplet Stockholm viser også, at fjernkøling giver betydelige besparelser på elregningen i anlæg med spidsbelastninger om vinteren.
Fortum leverer aktuelt ca. 500 GWh fjernkøling om året. Hvis en tilsvarende mængde skulle genereres på konventionel vis, ville det kræve fem gange så meget elektricitet. Det betyder, at fjernkøling reducerer behovet for elektricitet til køling med 80 %.