En ekstraordinær præstation sikrer LOGSTOR Eksport prisen

Den 14. juni 2017 var Dansk-Fransk Handelskammer vært ved en gallamiddag på Galopbanen i Klampenborg, Danmark.

På vegne af LOGSTOR modtog VP, General Manger in France, Alain Lintz Eksport prisen fra Dansk-Fransk Handelskammer. H.K.H. Prinsesse Marie af Danmark overrakte prisen til Alain i overværelse af H.K.H. Prins Joachim, den franske ambassadør i Danmark, François Zimeray og EVP Commercial, District Energy Peter Agneborn.

Dansk-Fransk Handelskammer havde indstillet LOGSTOR til eksport prisen på baggrund af den ekstraordinære præstation i forhold til eksport til det franske marked.

LOGSTOR har oplevet en stigning i eksporten til det franske marked på 40 % på 4 år til en omsætning på godt 72 mio. kr. i et stærkt konkurrencepræget marked med én national producent og fire andre konkurrenter.

Alain Lintz forklarer det således: ”Når det alligevel er lykkedes skyldes det, dels at LOGSTOR har satset på forskning og udvikling, der har gjort os i stand til at konkurrere på kvalitet og energibesparelser, dels at vort salgsteam er lykkedes med at forklare kunderne fordelene ved de teknisk avancerede rørsystemer fremfor lavprissystemerne.”

Flere end 200 gæster var inviteret til gallamiddagen.

Med venlig hilsen
Alain Lintz og Peter Agneborn